NYT!

Her kan du læse nyt fra bestyrelsen og en masse andre interessante informationer.



2012-02-18 13:53:51
GF Forsikring kontakter dig igen i løbet af foråret

Vores nye samarbejdspartner, GF Forsikring, har i løbet af efteråret 2011 været i dialog med mange af jer medlemmer.

De kontakter dig igen i løbet af april/maj 2012, da de bl.a. har fået nye spændende forsikringsprodukter på hylden, som de gerne vil fortælle om.

2012-02-05 14:55:58
Efterlysning !!!!!

Vi har fået en mystisk kontingent indbetaling.
Som FI nummer er der skrevet " 166 ".
De første 2 cifre er medlemsnummer og det sidste er et kontrol nummer. Så det burde være medlem nummer 16.
Vi har ikke medlems nummer 16 i brug, så der må være sket en fejl.
Tjek op på det og giv os et navn ellers kommer der ikke NEWS :-(

Tilbagelænet derudaf. Aude (808)

2012-02-03 18:24:46
Hej alle sammen dette indlæg kommer i Touring Nyt nr. 2

Kære alle ejere af Virago / Star og V Max. Den 1. marts 2012 starter en landsdækkende konkurrence om Danmarks flotteste ombyggede Customcykel, i samarbejde med Yamaha Motor Scandinavia AB. For at deltage i konkurrencen skal I sende et billed af den motorcykel som I ønsker skal deltage.
Så hold øje med Virago Danmarks og Yamaha Motor Scandinavia AB hjemmesider, der vil være et link til den hjemmeside hvor I skal oploade jeres billed, så man kan stemme på det. De 3 motorcykler i hver kategori, der får flest stemmer går videre.
Der vil så være et dommerpanel, som i hver kategori udvælger den motorcykel, som kåres som årets flotteste motorcykel. Dommerpanelet består af følgende: Morten Brondbjerg Yamaha Motor Scandinavia AB, Tonny Jensen Virago Danmark, Rene Themsen MC-X Næstedved, Lars Jochumsen Bikeshoppen Viborg og den kendte TV kok og madskribent Anne Hjernøe Århus.
Præmieoverrækkelsen vil foregå på MC-Campen i Ringe på Fyn, den 12. august 2012 hvor alle de 9 valgte motorcykler vil være til stede. Så alle glade customcykel ejere og alle andre er selvfølgeligt hjerteligt velkomne til at kigge ind.
Konkurrenceregler vil blive lagt på Yamaha Motor Scandinavia AB og Virago Danmarks hjemmesider.
Håber at alle vil få en rigtig god motorcykel sæson 2012 og vi vil glæde os til at møde jer derude. Hold øje med vores hjemmesider der sker masser af nye ting hele tiden.

2012-01-31 14:54:11
Bestyrelses møde afholdt den 28.1.2012

Tilstede: Tonny, Aude, Nichlas, Hans Jørgen og Birger
Referent: Birger

Nichlas gav en kort info omkring forløbet med Per Toustrup.

Aude gav en kort opdatering på kontingent indbetalingerne.
Virago Syd tager generalforsamlingen i 2013.

Data basen er lige ved at være klar, medlemmerne skal selv henvende sig til Webmaster for at få et login, så kan de selv udfylde de personlige oplysninger der er på formularen.

Næste bestyrelses møde er den 17.3.2012 kl. 10.00 hos Helene

2012-01-31 14:49:20
Møde med Yamaha Motor Scandinavia AB
Lørdag den 28.1.2012
Tilstede: Morten Brondbjerg,
Nichlas, Aude, Tonny, Hans Jørgen, Birger
Referent: Birger

Man arbejder på at få lavet en MC aktivitets uge, med deltagelse af alle MC importører samt MC organisationer.

Vi arbejder på at få en konkurrence om den flotteste Virago/Star/V Max, Morten undersøger med Yamahas Webmaster om det kan lade sig gøre med at konkurrencen får sin egen hjemmeside. Målet er at vi starter op 1. marts, sidste frist for at sende foto til konkurrencen er 30. april. Man kan stemme på billederne indtil den 1. juli. De 3 med flest stemmer i hver kategori går videre, til dommer komiteen.

Vi prøver at få MC Camp Fyn til at stille arealer til rådighed til præmieoverrækkelsen samt en event, det skal være en søndag i august.

Dommer komiteen vil bestå af følgende personer: Morten Brondsbjerg, Tonny Jensen, Lars Jochumsen, Rene Themsen og Anne Hjernøe Christensen sidst nævnte arbejder Aude med at få accept fra.

Birger holder Helle Olsen Yamaha informeret om ture og andre aktiviteter.

2012-01-31 14:45:55
PRESSEMEDDELELSE
- aktuel til indrykning fra dags dato -

Yamaha vil være markedsleder igen i 2012!

Yamaha har arbejdet hårdt hele vinteren på at finde de rigtige kampagne modeller til sæson 2012. Nedtællingen er nu slut, og Yamahas 2012 kampagnepriser er nu en realitet.

I 2011 var Yamaha bedst sælgende japanske mærke, også i ”Custom” segmentet. Planen for sæson 2012 er at fastholde den stærke position, og genskabe ”Yamaha Custom hype”.
Yamaha har været heldige at finde et parti 2011 modeller XVS1300A, som til sæsonen er prissat til kr. 149.998,- - altså kr. 40.000,- lavere end prisen sidste år! XVS1300A findes også med ”Unified brake system” (kombi bremser) til kr. 154.998,-.
Afløseren til den populære XVS1100, nemlig XVS950A Midnight Star 2012 model markedsføres til intropris kr. 125.998,-. Kan man klare sig med en 2009/2010 model, er prisen bare 119.998,-

Det primære fokus for Yamaha er dog lagt på det vigtige 600cc mellemsegment, hvor Yamaha har valgt den meget populære Yamaha XJ6 serie som primære salgsvåben i 2012. Der er her tale om 2010 modeller i begrænset antal, nedsat med op til 9.000,-. Dermed kan XJ6 Diversion med halvkåbe købes til kun 79.998,- og 85.998,- for modellen med fuldkåbe.

Til Touring folket har Yamaha valgt at reintroducere TDM900A som 2012 model, til bare kr. 129.998,-!! Ønsker man top klasse og komfort samt kraftig ydeevne, har Yamaha sænket prisen med kr. 10.000,- på flagskibet FJR1300A.

Herunder ses Yamahas nye kampagnepriser;
Street:
XJ6 Diversion 2010 – Førpris 85.998,- PRIS NU 79.998,- NEDSAT 6.000,-
XJ6 Diversion F 2010 Førpris 94.998,- PRIS NU 85.998,- NEDSAT 9.000,-

Custom:
XVS950A Midnight Star 2012 intropris 125.998,-
XVS950A Midnight Star 2009/2010 førpris 124.998,- PRIS NU 119.998,- NEDSAT 5.000,-
XVS1300A Midnight Star 2011 førpris 189.998,- PRIS NU 149.998,- NEDSAT 40.000,-
XVS1300 Midnight Star 2011 ”Unified brake system” intropris 154.998,-

Touring:
TDM900A 2012 intropris 129.998,-
FJR1300A 2011 førpris 299.998,- PRIS NU 289.998,- NEDSAT 10.000,-

Med dette prisniveau samt Yamahas 5 års garanti, bliver det interessant at se om dette vil være medvirkende til at ”booste” MC markedet generelt for 2012.

Se mere på www.yamaha-motor.dk

2012-01-31 14:43:52
PRESSEMEDDELELSE
- aktuel til indrykning fra dags dato -

Yamaha 5 plus mobilitetsservice !

Yamaha løfter i dag sløret for et skræddersyet koncept til ejere af Yamaha motorcykler, der har kørt 5 år eller mere.
Dette koncept er gjort for at tage ekstra hånd om de kunder, der ikke længere har glæde af de 5 års Yamaha garanti.
Til dem tilbyder Yamaha nu faste lave priser på servicering og vedligeholdelse af alle Yamaha motorcykler, der er mere end 5 år gamle.

Konceptet hedder ”Yamaha 5 plus mobilitetsservice”, og inkluderer arbejdsløn, olie-filter skift og gennemgang på hele 15 punkter.

Desuden giver Yamaha et helt års GRATIS abonnement på vejhjælp, udelukkende ved at Yamahas speciel uddannede mekanikere udfører et 5 plus service. Et sådant vejhjælps abonnement udgør alene en værdi af 800,- inkl. moms.

Der gøres naturligvis brug af originale dele – samt Yamalube olie specielt til motorcykler med stemmegaffel logo.

Prisen for et ”Yamaha 5 plus mobilitetsservice” inkl. gratis vejhjælp er bare 1.695,- inkl. moms.

Ved afhentning efter 5 plus service får kunden naturligvis serviceskema udleveret i underskrevet stand, som garanti for at motorcyklen er grundigt gennemgået.

Hør meget mere hos en af landets 14 autoriserede Yamaha MC forhandlere, eller læs mere på www.yamaha-motor.dk

2012-01-11 09:59:19
EFTERLYSNING!
Er du flyttet, så husk at give klubben besked.

Postvæsnet har sendt brevet med kontingent opkrævning for følgende medlemmer retur med "ubekendt på adressen" :

Ole Svendsgaard
Berith June Madsen
Bibbi Tenna Gissel

Er der sket en fejl eller er I flyttet ???
Send besked til den medlemsansvarlige, så det kan blive rettet.

Tilbagelænede hilsner
Aude

2011-12-05 16:53:59
Referat af bestyrelses møde den 27.11.2011

Tilstede; Tonny – Aude – Nichlas – Birger og Helene

Fraværende; Hans Jørgen

Helene gennemgik regnskabet som ser fornuftigt ud.

OK aftalen mister vi hvis der ikke bliver en større tilslutning i 2012 p.t er der 15 aktive kort, ikke meget når vi tænker på at vi er over 400 medlemmer.

Mødet med Morten Brondsbjerg, Yamaha, Nichlas sender Morten en dagsorden, så Morten har mulighed for at forberede sig til mødet. Vi vil bl.a. foreslå, at vi følger op på forhandlerne ang. vores medlems aftale.

Vi sender en dagsorden ud inden formands/medlemsmødet.

Midtland stopper pr. 31.12.2011 som lokalklub, andre må gerne bruge navnet hvis vi kan få sat noget i gang.

GF forsikring, Birger skriver til Henrik Sangild, vil foreslå et møde den. 14. januar, da vi er på Fyn hos Yamaha

Aude og Spir arbejder på en ny database. De vil starte op med nogle af medlemmer registrerer sig, så det bliver af nogle gange, for at sikre sig at det virker optimalt.

Vi inviterer Henrik Sangild til vort formands/medlemsmøde den. 28. januar 2012


Birger

2011-12-05 16:51:24
Kære Medlemmer

Nu er kontigentopkrævningerne samt en ny kalender på vej til jer, men da vi ind imellem har haft medlemmer der ikke har modtaget posten, vil vi meget gerne at i kontakter Birger hvis I ikke har modtaget noget sidst i denne uge.

Kontakt Birger på tlf. 20249261 eller mail. birger@kontaktmarianne.dk

2011-11-20 12:12:53
Kære medlemmer

Bestyrelsen vil meget gerne have jeres reaktioner på den oplevelse I har haft omkring GF Forsikring, både de positive, men sandelig også hvis der er nogen af jer, der har haft en dårlig oplevelse.

Det er vigtigt at I medlemmer, melder tilbage til bestyrelsen, da det er vores eneste mulighed for at få eventulle misforståelser rettet.

Tag kontakt til Birger mail birger@kontaktmarianne.dk
eller mobil 20249261 helst efter kl. 15.00

2011-11-14 16:50:29
Kære Virago Danmark medlemmer

Grundet mangelende tilslutning til formands/medlemsmødet lørdag den 26. november AFLYSER vi.

I stedet vil mødet blive afholdt lørdag den 28. januar 2012, nærmere info i starten af det nye år

Med venlig hilsen
Bestyrelsen

2011-11-06 17:03:46
Hej Alle sammen
Den 7. - 9. juni 2012 er der internationalt træf i Sverige, træffet er på Øland ca. 330 km fra Øresundsbroen, det er muligt at bestille hytter i 2 varianter, hvis I ønsker en hytte så send en mail til birger@kontaktmarianne.dk priser og andre relevante oplysninger findes på Virago Danmarks hjemmeside www.viragomcclub.dk, ved bestillinger af hytter, er det først til mølle princippet der gælder. Til jer der er medlem af en lokalklub: send jeres bestilling til jeres formand, så vi får en samlet bestilling fra lokalklubben.

GF forsikring er i fuld gang med at kontakte jer, håber at I får en positiv oplevelse, ikke ensbetydende med, at de er billigere, end det I har i dag, men så må I tage en kritisk vurdering, og se på fordele og ulemper.

Til de af jer, der er medlem af Virago Danmark, hvor der ikke er en lokalklub, I jeres område, som har lyst og mod til at starte en klub, kontakt bestyrelsen i Virago Danmark, vi står meget gerne til rådighed med vores erfaringer, og det er ikke et must at have klubhus, vi har lokalklubber, der fungere uden at have et klubhus.

Virago Danmark ønsker alle motorcyklister en rigtig god jul, samt et godt nytår, vi ses i 2012



Birger (3101)

2011-11-03 21:00:20
Vi har modtaget følgende:

Kære MC folk.

Sæsonen er ved at være slut og vi håber at I har haft en rigtig god sommer.
Her en lille annonce fra os vedr. vinteropbevaring.
Husk gratis afhenting på hele sjælland
Smiley Ha en dejlig weekend alle sammen.

Annonce_vinteropbevaring_sept2011

Med venlig hilsen / Best regards
Jon Haugaard Jørgensen
Yamaha Store Ringsted
Fluebæksvej 200
4100 Ringsted
Phone +45 57618228
Cell phone +45 26529266

2011-10-29 10:14:31
Kære Virago medlemmer

Til alle jer, der ikke er medlem af en lokalklub under Virago Danmark.

Hvis I gerne vil deltage i det Internationale træf i Sverige den. 7. - 9. juni 2012 kan I tilmelde jer til Birger Johansen mail adr. birger@kontaktmarianne.dk.

Hvis I bestiller hytte er tilmeldingen bindene.HUSK medlemsnr. og NAVN

Følg med på linket på forsiden af hjemmesiden, så I hele tiden er opdateret.

Med venlig hilsen
Birger 3101

2011-10-20 17:09:33
Bestyrelsesmøde den 09. 10. 2011

Tilstede: Nichlas, Aude, Tonny, Hans Jørgen, Birger
Referent: Birger

Bestyrelsen har besluttet, at lukke Kludebutikken grundet manglende salg. Vi nedsætter priserne med 50 % på Caps, Kasketter og Toilettasker.

Vi arbejder på en anden løsning med Steen, så han får et link på hjemmesiden med begrænset udvalg.

Der bliver afholdt formands og medlemsmøde den 26.11.2011, formandsmødet vil begynde kl. 12.00, og medlemsmødet kl.13.00. Vi prøver at finde lokaler omkring Slagelse da det vil være det mest centrale sted for jyderne og fynboerne.

Vi vil diskutere med de eksisterne lokalklubberne til formandsmødet, hvad kan vi gøre for at få gang i flere lokalklubber.

Turklubben afholder Virago Danmarks generalforsamling den. 11 – 13. maj 2012.

Aude og Spir laver et udkast til ny medlems database, med alle relevante oplysninger, databasen vil bliver lagt på hjemmesiden, så det enkelte medlem kan rette egne oplysninger, det kræver medlemslogin for at komme ind på siden med databasen.

Det er besluttet at købe en vandrepokal, den ville kunne vindes af en lokalklub eller et medlem som har ydet en ekstra stor indsat for klubben, det er bestyrelsen som afgør hvem der skal have pokalen. Pokalen vil blive overrakt på generalforsamlingen med indgravering.

Helene skal sende Morten Brondsbjerg Yamaha faktura på annoncer i slutningen af november

Næste bestyrelse møde afholdes den 25 november

2011-10-09 18:25:04
Hej Alle sammen

Da vi I bestyrelsen har besluttet, at lukke Kludebutikken grundet manglende salg, vil der være Caps, Kasketter og Toilettasker til næsten ingen penge,så køb nu, det er føst til mølle princippet der er gældende.

Der vil komme en anden løsning inden længe som bestyrelsen arbjeder på sammen med Kludebutikkens bestyrer.

Birger 3101

2011-10-09 18:02:34
Hej Alle sammen

Da Kludebutikkens computer har lidt en krank skæbne af et nedbrud, og vi ved der er nogle af jer, som har bestilt varer, de er også klar til forsendelse, vi ved desværre ikke til hvem, så send venligst en mail igen til Kludebutikken om hvad I har bestilt og hvor hen i verden vi skal sende til.

Birger 3101

2011-10-09 17:56:55
Hej Alle sammen

Der bliver afholdt formands og medlemsmøde den 26.11.2011, formandsmødet vil begynde kl. 12.00, og medlemsmødet kl.13.00.

Da vi vil servere en let frokost, vil tilmelding være nødvendigt, tilmeldning vil være senest den 11.11.2011, mødet vil blive afholdt på Sjælland, lokaliteten vil fremgå senere her på siden, alle lokalklub formændene vil få en mail fra bestyrelsen, så de kan informere lokalklubbens medlemmer.

Tilmelding skal ske til birger@kontaktmarianne.dk

Birger 3101

2011-10-02 16:33:07
Hej Alle sammen flg. vil være at læse i Touring Nyt nr. 8

Hej Alle sammen

Virago Danmark vil afholde et formands møde her i løbet af efteråret, mødet vil blive afholdt på Sjælland, alle formænd vil få en mødeindkaldelse om tid og sted, vi håber på en stor tilslutning, da det er vigtigt at vi får talt sammen om hvad der skal ske i klubben i den nye MC sæson 2012.

Når I læser dette er MC sæsonen tæt på at være slut desværre, mens jeg sidder og skriver dette indlæg står solen højt på himmelen og de sidste 14 dage af september har været helt forrygende, men alt i alt kan man vel sige, at det har været en rimelig motorcykel sæson.

Bestyrelsen i Virago Danmark, vil meget gerne i kontakt med de af jer som er medlem af klubben, som bor i de områder af landet hvor der endnu ikke er en lokalklub, har I lyst til at starte en klub op?

Det er bl.a. Sydsjælland, Lolland, Falster, Fyn og Nordjylland, det ville da være fantastisk med lokalklubber der, så vi dækker hele landet.

I skal ikke være bange for at gå i gang, Virago Danmark hjælper jer meget gerne, I vil også kunne få råd og hjælp hos vore øvrige lokalklubber, det kræver ikke at man har et klubhus for at starte en klub, der er flere af de nuværende klubber der ikke har klubhus.

Følg med på vores hjemmeside, der sker noget nyt hele tiden. http://www.viragomcclub.dk
Birger (3101)

2011-08-16 15:53:12
Følgende indlæg vil komme i Touring nyt nr. 7


Hej Alle sammen

Når I læser dette er sommeren ved at være slut, desværre, men alt i alt kan man vil vel sige at det har været en rimelig motorcykel sæson. Bestyrelsen i Virago Danmark, vil meget gerne i kontakt med de af jer som er medlem af klubben, som bor i de områder af landet hvor der endnu ikke er en lokalklub, som har lyst til at starte en klub op. Det er bl.a. Sydsjælland, Lolland, Falster, Fyn og Nordjylland, det ville da være fantastisk med lokalklubber så vi dækker hele landet.
I skal ikke være bange for at gå i gang, Virago Danmark hjælper jer meget gerne, samt vil I også kunne få råd og hjælp hos vore øvrige lokalklubber, det kræver ikke at have klubhus for at starte en klub, der er flere af de nuværende klubber der ikke har klubhus.
Følg med på vores hjemmeside, der sker noget nyt hele tiden, formularen til GF forsikring er nu på hjemmesiden under forsikring, så check jeres priser, det ville da være dumt at betale for meget i forsikring.

Birger (3101)

2011-06-30 15:55:58
Følgende indlæg vil være at læse i Touring Nyt nr.6

Hej Alle sammen
Nu er vort store internationale træf overstået, og det blev en kæmpe succes, med ikke færre end 550 deltagere fra 11 nationer. Virago Danmark høstede ros fra alle, hvilket vi især kan takke vore entusiastiske og hård arbejdende lokalklubber for.
Vi har nu fået en forsikringsaftale i hus med GF Forsikring, en aftale der er fuldt på højde med vor gamle aftale med Topdanmark.
Udover en attraktiv præmie på motorcykelforsikring, tilbyder GF en unik overskudsdeling på deres bilforsikringer. I næste udgave af Virago News i september kan du glæde dig til at læse mere.
Vil du høre om mulighederne allerede nu, er du naturligvis velkommen til at kontakte GF Forsikring på telefon 70 13 80 80. Husk at oplyse du er medlem af Virago MC Club Danmark"

Vi har også fået lavet en klubaftale med BikeGear.dk, som er en Internet baseret forretning med MC- beklædning, udstyr, pudsemidler, intercom anlæg samt meget andet.
Forhåbentligt vil der komme flere klubaftaler i den nærmeste fremtid, så hold øje med vores hjemmeside, hvor I under NYT vil kunne se hvilke aftaler vi har.
Birger (3101)

2011-06-13 16:06:36
Fra arrangørerne af det Internationale Virago træf i Jels, skal der lyde en STOR tak til alle de medlemmer, der frivilligt har lagt en masse arbejde i at det lykkedes så godt.

De første tilbagemeldinger er kommet ind.

"Det går over i historien ", " Det bedste Internationale træf, længe ".

Så mange mange tak for jeres indsats, Virago Danmark vil blive husket for denne weekend.

På arrangørernes vegne

Aude

2011-05-16 16:56:01
Hej Alle Virago Danmark´s Medlemmer

Husk at melde jer til Generalforsamlingen, af hensyn til bespisning, så Østjylland ikke kommer til at mangle eller indkøbe alt for meget/ lidt mad.
Jeg har undersøgt prisen på Graceland i Randers entreen er 95 kr. pr. person
Med venlig hilsen’
Birger 3101

2011-04-16 14:51:56
Tvungen periodisk syn af motorcykler – en god ide?

Der er startet en underskriftsindsamling mod periodisk syn af motorcykler.

I EU arbejdes der for øjeblikket på at harmonisere regler for syn af motorcykler. Det vil, hvis det vedtages, medføre, at Danmark skal indføre tvunget periodisk syn af motorcykler. Begrundelsen for indførelse af fælles regler for periodisk syn er, at det vil nedbringe antallet af motorcykelulykker i Europa.

Men holder argumentet, eller er man i gang med at indføre et nyt direktiv, der vil få lige så stor virkning, som da man lavede et direktiv om de krumme agurker?

En stor europæisk undersøgelse af mc-ulykker, MAIDS som EU støttede økonomisk, viste at i kun 0,3 % af ulykkestilfældene var en teknisk defekt hovedårsagen til uheldene. I stedet var det trafikanternes adfærd, der var den langt overvejende årsag til uheldene. Et faktum der også senest er blevet bekræftet af den danske undersøgelse af motorcykelulykker fra 2009.

Hvis man ser på erfaringerne fra de af vores nabolande, der har indført periodisk syn, så viser statistikkerne, at man ved syn af motorcykler kun finder meget få fejl, der kan blive en medvirkende årsag til uheld.

I Danmark har et synsfirma markeret sig kraftigt i debatten til fordel for indførelse af periodisk syn af motorcykler. Argumentationen har igen her været nedbringelse af uheld, men mon ikke det her er økonomiske interesser, der vejer tungt?

MCTC mener ikke, at indførelse af tvunget periodisk syn af motorcykler vil have nogen sikkerhedsmæssig effekt, men i stedet kun vil blive endnu en økonomisk byrde for motorcyklisterne uden den tilsigtede virkning. I Danmark har man på baggrund af den danske undersøgelse af mc-ulykker da også sat fokus på kørekultur og fart i stedet for teknisk kontrol.

I FEMA, den europæiske motorcykelorganisation som MCTC er medlem af, er holdningen, at det skal være op til de enkelte lande at bestemme, om periodisk syn skal indføres. Blandt medlemsorganisationernes medlemmer er der stor modstand mod tvunget syn og udsigten til europæisk lovgivning på området. Således har FFMC, den franske mc-organisation, allerede modtaget over 50.00 protestunderskrifter.

Rundt om i Europa har de nationale organisationer nu igangsat en underskriftsindsamling mod periodisk syn. Så det er nu, hvis du vil lade sin stemme høre. FEMA vil til sommer overbringe alle de indsamlede underskrifter til repræsentanter fra Europaparlamentet inden afstemningen om det endelige forslag.

Hvis vi skal gøre indtryk på EU-parlamentarikerne, så kræver det mange underskrifter. Vil du udtrykke din utilfredshed med forslaget og hjælpe med at samle underskrifter.

2011-04-12 17:10:27
Hej alle sammen følgende vil være at læse i Touring Nyt nr. 4

Hej alle jer derude som kører Virago eller en Star model, når I læser dette er der kun 14 dage til at ÅRETS træf løber af stablen den 10. – 12. juni 2011 i Jels Motel og Sportscenter. Prisen for at deltage er 400,00 kr. det er incl. Camping i eget telt, morgenmad lørdag og søndag, aftensmad fredag og lørdag, gratis kaffe og the døgnet rundt, Live band både fredag og lørdag, døgnåben information, Best Bike konkurrencer i flere kategorier.
Men læs meget mere om hvad der sker på www.viragomcclub.dk
Når I læser dette er vi tæt på, vi at skal afholde Generalforsamling i Virago Danmark som er den 28.maj 2011 kl. 11.00 hos Virago Østjylland, Sognevej 21, 8560 Kolind. Så alle jer medlemmer mød op for at blive hørt og få indflydelse. I forbindelses med Generalforsamlinger er der træf, den 27. – 29. maj samme sted som Generalforsamlingen afholdes. Virago Danmark gir middag efter generalforsamlingen lørdag til alle Virago Danmarks medlemmer

2011-03-21 15:32:47
For hvert medlem du skaffer får du et gavekort til Kludebutikken på 50,00 kr. Når det nye medlems kontigent er indgået på klubbens konto Andelskassen Midtthy reg.nr.5991 konto nr. 1043491

Du skal sige til det nye medlem at hun/han skal skrive dit medlems nr. på indbetalingen.

Der er ingen begrænsninger du får de 50,00 kr. pr. medlem om du skaffer 10 eller 100 medlemmer.

Birger (3101)

2011-03-14 18:07:27
Hej medlemmer, der er Åbent hus hos alle Yamaha forhandlerne den 2. – 3. april, så op på Mc´erne og ta´ud og besøg dem, der vil helt sikkert kunne fås nogle rigtigt gode tilbud på dæk og tilbehør.

2011-03-08 10:34:29
Medhjælperorienteringsmøde.

Invitation fra Virago Syd og Virago Danmarks bestyrelse til alle de dejlige mennesker, der har lyst til at give en hjælpende hånd ved det Internationale træf.

Lørdag d. 30 april kl. 13:00.
(Bemærk: Datoen i Virago News er FORKERT!).

Mød op hos Ole på Mojbølvej, Øster Lindet.

Først skal der kigges lidt på pladsen hvor det Internationale træf skal afholdes og de mange forskellige opgaver skal gennemgås.

Om aftenen bliver der tændt op i grillen og hygget.

Tag endelig liggeunderlag eller luftmadras med og en sovepose. Der er overnatning i frølageret eller eget telt.

Tilmelding til Ole på mobil 2814 5720.

2011-03-07 17:39:16
Hej alle sammen følgende vil være at læse i Touring Nyt nr. 3

Efter et vel overstået Biker show i Messecenter Herning den 11. - 13. februar hvor vi i samarbejde med Yamaha Motor Scandinavia AB havde en meget vel besøgt stand, hvor der var meget stor interesse for vores klub, det blev da også til en hel del nye medlemmer, som vil få fordel af de gode medlemsfordele vi har i Virago Danmark, og vi glæder os meget til at møde Jer derude.
Nu venter vi bare på, at få cyklerne på gaden, lad os håbe på en rigtig god motorcykel sæson med mange gode oplevelser. Til alle Jer derude, der kører på en Virago eller en Star model: Meld Jer ind I Danmarks eneste landsdækkene Virago / Star klub og få del i vores medlemsfordele. Der er også 6 lokalklubber, som vil tage godt imod Jer.
Sidst men meget vigtigt: Vi afholder internationalt træf den. 10. - 12. juni 2011 i Jels hvor alle I som kører en Virago eller Star model er hjerteligt velkomne, læs meget mere om dette på vores hjemmeside http://viragomcclub.dk

2011-02-23 18:50:51
Så er det lige ved at være 1. Marts. Så er sæsonen jo blevet sparket igang. Men hvem venter at kunne kører mc endnu? Hmm nok ikke mange. Så kan jeg hermed fortælle at Yamaha i Vordingborg er flyttet i sprit nye lækre lokaler i Næstved.
Så Rene i Næstved vil meget gerne invitere til åbent hus den 5-6. Marts, adressen er Snedkervænget 7 i Næstved.

Kig ind på hans hjemme side for mere info. http://mcx-vordingborg.dk/

Nichlas (2993)

2011-02-15 18:20:15
Referat af møde med Yamaha Motor Scandinavia AB den 5. februar 2011

Tilstede: Morten Brondbjerg, Yamaha
Virago Danmark bestyrelsesmedlemmer: Nichlas – Hans Jørgen – Tonny – Aude og Birger


Morten oplyste os om, at der ville gå et par år før der vil komme nye Custom/STAR modeller til Europa, grundet Yamahas underskud i 2009. Det er desuden omkostningstungt at få miljø godkendt US modeller til EURO 4 norm.
Vi talte om at vi kan bruge alle former for merchandise som poser, kuglepenne etc. til det internationale træf i Jels.
Vi aftalte at vi skulle lave en flyers til uddeling på messen i Herning samt et skema til forhandlerne, hvor nye køberer af de af Virago Danmark godkendte modeller får et gratis medlemskab i 2011, ved køb af en ny motorcykel.
Morten vil gerne deltage på en eller anden måde til det internationale træf i Jels, vi skal undersøge om muligheden for et areal hvor vi kan afspærre så man kan prøve nogle demo maskiner samt en jordbunke til ATV’er. En eller to Yamaha MC forhandlere kommer til at hjælpe med denne opgave.
Jeg har efterfølgende talt med Carsten Mortensen, Bridgestone, Carsten tager kontakt til Morten så de kan lave noget fælles.


Referent: Birger, den 12. februar 2011

2011-02-06 16:47:38
Nyt indlæg til Touring Nyt nr. 2

Formand: Nichlas Nielsen
tlf. 28 96 88 80



Når du læser dette er mc sæsonen lige startet efter en lang vinter med masser af sne og frost, så nu skal vi have mc’erne ud at køre. Langt de fleste er nypudsede og i rigtig fin stand.
Bakke åbningen i år er den 31. marts, så der vil vi gerne have fint vejr, så der kommer rigtigt mange.
Har du det lige som mange andre at det er sjovest at køre med andre, kører på en af de af Virago Danmark godkendte mc’er så se på hjemmesiden og find den lokalklub der er nærmest dig.
Vi er en flok entusiaster som elsker at køre og lave nogle sjove træf, vores alder er fra 20 – 75 år vi kører uden rygmærker, da det ikke er foreneligt med klubbens vedtægter.
Den 10. – 12. 2011 juni afholder vi et Internationalt træf i Jels, hvor alle jer som kører på en af Virago Danmark godkendte modeller er hjerteligt velkomne, der vil være levende musik både fredag og lørdag aften, samt masser af aktiviteter. Læs meget mere om træffet på hjemmesiden http://viragomcclub.dk

2010-12-22 00:32:50
Oplysning fra BMW klubbens hjemmeside:

Der er ret mange af klubbens medlemmer som har fået en forskrækkelse når de er blevet taget for at køre imellem to rækker biler.

Som vi alle ved er det ikke tilladt. Men er lidt til eftertanke.

En var blevet stoppet: han havde overhalet 4 biler inden om, betjenten påstod at det kunne give 4 bøder samt 4 klip i kortet!

Men det er endnu ikke afprøvet nogen sager ved domstolene

Birger ( 3101)

2010-11-29 18:37:51
Kommer i News nr. 4 i december

For hvert medlem du skaffer får du et gavekort til Kludebutikken på 50,00 kr. Når det nye medlems kontigent er indgået på klubbens konto Andelskassen Midtthy reg.nr.5991 konto nr. 1043491

Du skal sige til det nye medlem at hun/han skal skrive dit medlems nr. på indbetalingen.

Der er ingen begrænsninger du får de 50,00 kr. pr. medlem om du skaffer 10 eller 100 medlemmer.

Birger (3101)

2010-11-21 20:58:49
EU – motorcykler – periodisk syn.

Øget brugerbetaling vs. øget sikkerhed.

MagaCin har tidligere berørt dette emne som kan få betydning for danske motorcyklister, og det er altid gavnligt med oplysning og friske indspark for enhver debat.
FEMA - ’Federation of European Motorcyclist’s Associations’- argumenterer stadig i denne debat, og bidrager med en del stof til eftertanke.
EU kommisionen arbejder som omtalt i en tidligere artikel, på et forslag om at harmonisere periodisk syn af køretøjer, dvs. indføre yderligere en EU kontrol i hele Europa.
Belært af tidligere erfaringer, må vi konstatere at finansieringen bliver pålagt brugerne direkte.
Eurokraternes argument for at indføre denne kontrol også for motorcykler, er at øge førernes sikkerhed.
Flere virksomheder som forestår periodisk syn (eksempelvis tyske DEKRA), har spenderet store ressourcer på at påvise en sammenhæng mellem periodisk syn og øget sikkerhed, hvorefter der er brilleret ved at påvise at slidte dæk og lavt dæktryk er en væsentlig ulykkesårsag.
Så kan vi almindelige dødelige fundere over hvor stor effekt periodisk syn har på nedslidte dæk og lavt dæktryk.
Dags dato findes der mere end 30 mio motoriserede tohjulere i Europa, så det er ikke svært at forestille sig at periodisk syn vil skæppe godt i kassen for syns-virksomhederne.
Enhver har heldigvis stadig lov til at tænke sit, men det påtænkte tiltag vil ifølge FEMA ikke reducere antallet af ulykker.
MC organisationerne henviser blandt andet til en norsk undersøgelse, som dokumenterer at periodisk syn ingen effekt havde, da ordningen blev indført for biler.
Videre hævder MC organisationerne at motorcykler generelt er bedre vedligeholdt end biler, og at periodisk syn derfor vil have om muligt endnu mindre effekt som sikkerhedstiltag for motorcyklisterne.
FEMA henviser ydermere til en statistik fra OECD, som ifølge organisationen dokumenterer at der ikke er nogen direkte forbindelse mellem periodisk syn og trafiksikkerhed.
Tabellen viser eksempelvis nær ved identiske tal for Storbritannien og Holland hvad angår både stigning/reduktion i antallet af motorcykler og ulykker.
I England har man periodisk syn af motorcykler, imens det ikke er tilfældet i Holland.
Tilsvarende gælder for Norge og Tyskland, hvor man i begge lande konstaterer en nedgang i antallet af ulykker med fatal udgang på ca. 30%.
En væsentlig forskel er at antallet af motorcykler i perioden blev øget med 59% i Norge, mod bare 7% i Tyskland, og naturligvis at tyskerne længe har haft periodisk syn, imens dette ikke er tilfældet i Norge.

Yderligere information er tilgængelig ved FEMA.

2010-11-21 17:42:27
Referat fra formands & medlemsmøde hos Midtland

Formandsmøde og medlemsmøde hos Midtland den 13.11.2010


Følgende klubber var tilstede:

Midtland
Østjylland
Sydjylland
Turklubben
Midtsjælland

Alle formændene fra de fremmødte klubber gav en kort orientering om hvad de havde af planer for det nye år, så følg med i træf kalenderen på hjemmesiden, der er allerede nu rigtig mange muligheder for at mødes i det nye år.

Der blev talt en hel del om hvad vi skulle gøre for at skaffe flere medlemmer. Så har I nogle gode ideer er i velkomne med forslag, der vil blive iværksat en konkurrence i 2011 for at få flere medlemmer til klubben.

Vi vil også i fremtiden være mere aktive i Touring Nyt.

Jelsi gav en kort orientering om, hvor langt de var kommet med det Internationale træf. Alle bevillinger er på plads. Alle frivillige hjælpere som har meldt sig, vil blive indkaldt til et møde i begyndelsen af det nye år.

Birger (3101)

2010-11-21 17:34:10
Dette indlæg vil komme i Touring Nyt nr. 1 - 2011


Danmarks eneste landsdækkende Virago Star klub afholder Internationalt træf den 10-12 juni i Jels, læs meget mere om programmet på vores hjemmeside www.viragomcclub.dk alle Virago - Star kørere er meget velkomne. Der vil være underholdning i løbet af dagen, boder med alverdens ting og sager, fælles tur lørdag, Der er levende musik både fredag og lørdag. Der vil være et stille hjørne for dem som gerne vil kunne sove i rolige omgivelser.

2010-10-31 14:13:07
Som man kan se i vores kalender er der formand/medlemsmøde i november.
Mødet bliver afholdt den 13. nov. kl. 13 i Bording hos Virago Midtland. Adressen er Brogesvej 16 7441 Bording. Hvis man vælger at blive efter mødet, er der mulighed for at melde sig til spisning mod betaling naturligvis. Der vil også være mulighed for overnatning, men man medbringer selv sove-sager. Der er nogle små rum, men alt afhængigt af hvor mange der vil blive, skal man regne med en stor sal hvor mange kan sove. Tilmelding er kun til dem der vil blive om aftnen, andre der kun vil til mødet dukker bare op.
Tilmeling sker til mig via sms til tlf 28968880 eller E-mail.
S.U. senest den 7.November.
Mvh Nichlas (formanden)

2010-10-28 10:03:14
Nedenstående bringes i Touring Nyts december udgave:

Virago og Star ejere
Hvorfor ikke blive medlem af Danmarks eneste landsdækkende Virago Star klub med 6 lokalklubber. For dit kontingent modtager du et super lækkert blad 4 gange om året, vi har en super god forsikringsaftale med TopDanmark. Vi har en sponsoraftale med OK benzin, vi prøver hele tiden at få flere medlemsfordele, når mulighederne er der. Du kan læse meget mere på vores hjemmeside: www.viragomcclub.dk om os, hvilke mc’er der er godkendt i Virago Danmark.
gixmo.dk
Valid XHTML 1.0 Valid CSS!