Velkommen til

Logo Virago

Den nationale danske Virago og Star klub


Virago MC Club Danmark er en overordnet forening for Virago og Star kørere i hele landet. Enhver, som ejer eller er fast bruger af en af disse mc-modeller, kan blive medlem. Det samme gælder for faste bagsædepassagerer, eksempelvis koner/kærester. De fleste "nøjes" dog at indmelde en enkelt person pr. husstand.

Klubben har plads til alle og aktivitetsniveauet bestemmer man selv. Man er velkommen, uanset om man har lyst til at deltage i træf hver eneste weekend, nyde en søndagstur i ny og næ sammen med andre Virago/Star kørere eller blot vil modtage vort medlemsblad Virago News.

Hos os handler det om afslappet custom stil, godt humør, køreglæde og festligt samvær. Helt ærligt, hvad kan hamle op med den søde rislen i maven, som opstår, når man er en del af en velordnet kolonne på 25 nypudsede, chromeskinnende custombikes på en høj sommerdag? Du skulle unde dig selv den oplevelse!

Vi vil understrege at rygmærker i klubben er forbudt ifølge vedtægterne – både lokalt- og på landsplan!

Virago News skrives af medlemmerne, og her kan du blandt andet følge med i kommende arrangementer og nyt fra de mange lokalklubber.

Som medlem af Virago MC Club Danmark er man velkommen til de arrangementer, der er omtalt i Virago News. I enkelte tilfælde kan et arrangement være forbeholdt lokalklubbens medlemmer, men det vil i så fald fremgå af annonceringen.

Hvis du vil vide mere eller har fået lyst til at møde os, kan du finde informationsfoldere hos de fleste Yamaha forhandlere eller du kan klikke ind på linket til den lokalklub, der er tættest på dig. Her findes også oplysning om kontaktpersoner, som kan fortælle hvor/hvornår vi mødes næste gang.


Virago MC Club Danmarks historie

Mange års oplevelser på godt og ondt. På disse sider vil historien efterhånden vokse.

Tanken med Virago-klubben er fra grundlæggernes side at klubben skal være en landsdækkende mærkeklub på lige fod med f.eks. Gold-Wing eller Nimbus-klubben.

1990

Efter en indledende snak i et sommerhus blev klubben stiftet den 30. august 1990 i Slangerup - med et begrænset medlemstal. Den fremherskende model var XV920'eren med sin karakteristiske, hæse protestkurren når den skulle startes.

Det første sæt vedtægter blev kopieret fra Touring-klubben, hvorfra de blev overtaget med et par små-ændringer, bl.a. den om at "Rygmærker og lignende vil blive betragtet som uforenelig adfærd". Dette punkt blev tilføjet fordi man allerede dengang forudså at Virago-stilen - og dermed klubben - kunne tiltrække folk med kedelige tilbøjeligheder.

1991

Der kommer lidt mere form på klubben, og samme år blev Virago-amazonen klubbens symbol. Hvis nogen skulle være i tvivl, er det vores runde mærke der her refereres til.

1992

Virago-klubben besøger Yamaha på Fyn for første gang.

1993

Interne stridigheder er lige ved at tage livet af den lille nye klub.

1994

Hårdt benarbejde får klubben til at overleve og første nummer af medlemsbladet Virago-News ser dagens lys.

1995

Vedtægterne ændres:

Når vi sidste år tilføjede paragraffen om, at man skal have været medlem et år for at få stemmeret, så er det ikke fordi vi er en håndfuld gamle røvhuller, der ønsker at blive siddende på "magten". Det drejer sig udelukkende om at forhindre ravage fra en flok nye medlemmer, der tror, at klubben er eller skal være noget helt andet end den er.

Af samme grund har vi også udvidet formålsparagraffen betydeligt og dermed gjort det klart, klubben drejer sig om. På den måde håber vi at undgå de forkerte medlemmer fra starten af.

Tilføjelsen til formandsparagraffen tjener samme formål: ´93-bestyrelsen var af den opfattelse, at en formand er en, der skal rende og bestemme en hel masse - og sådan en formand er vi helst fri for.

Virago-klubben er med andre ord ikke en rocker-klub!

Vi ønsker heller ikke at blive forvekslet med rockere, og frem for alt ønsker vi ikke at komme i stridigheder med dem. Det er derfor rygmærker og lignende frabedes i Virago-klubbens sammenhænge.

Vi er faktisk ikke engang en "rigtig" mc-club. Vi er frie bikere, der kan lide at mødes og køre en tur engang imellem og i øvrigt ses i andre sammenhænge, når og hvis vi har lyst.

1996

Lokalklubben "Virago MC Club Sjælland" stiftes den 23. marts.

Lokalklubben "Virago MC Club Fyn" stiftes den 23. marts.

1997

Lokalklubben "Virago MC Tur-Klub" stiftes den 24. april.

Lokalklubben "Virago MC Club Sjælland" afholder det 1. internationale Virago træf på Klinteborg i Nordsjælland.

1998

Lokalklubben "Virago MC Club Østjylland" stiftes den 28. marts.

1999

Lokalklubben "Virago MC Club Nordjylland" stiftes i marts.

Lokalklubben "Virago MC Club Vestjylland" stiftes 25. maj.

Lokalklubben "Virago MC Club Sjælland" afholder det 2. internationale Virago træf på Klinteborg i Nordsjælland.

Lokalklubben "Virago Star MC Club Fiona" stiftes 17. november.

Lokalklubben "Virago Star MC Club Nordsjælland" stiftes 24. november.

2000

Lokalklubben "Virago MC Club Trekanten" stiftes 30.april.

Det 3. internationale træf afholdes i Holland.

Lokalklubben "Virago Star MC Millennium" stiftes 8. juli.

2001

Lokalklubben "Virago MC Club Sjælland" skifter navn til "Yamaha Custom Club Sjælland" og bliver dermed en selvstændig klub som ikke hører under "Virago MC Club Danmark".

Lokalklubben "Virago MC Club Midtland" stiftes 25. marts.

Det 4. internationale træf afholdes i England.

2002

Lokalklubben "Virago MC Club Esbjerg" stiftes 1.januar.

Lokalklubben "Virago MC Club Sydjylland" afholder det 5. internationale Virago/Star træf i Øster Lindet i Sønderjylland.

2003

Det 6. internationale træf afholdes i Sverige.

Lokalklubben "Virago Star MC Millennium" opløses.

2004

Det 7. internationale træf afholdes i Holland.

2005

Lokalklubben "Virago Vestsjælland" stiftes.

Det 8. internationale træf afholdes i England.

2006

Lokalklubben "Virago MC Tur-Klub" afholder det 9. internationale Virago/Star træf på Klinteborg i Nordsjælland.

2007

Lokalklubben "Virago MC Club Storestrømmen" opløses 28. marts.

Det 10. internationale træf afholdes i Sverige.

Lokalklubben "Virago Vestsjælland" opløses.

Lokalklubben "Virago Midtsjælland" stiftes 28. november.

2008

Det 11. internationale træf afholdes i Finland.

2009

Det 12. internationale træf afholdes i England.

2010

I forbindelse med årets ordinære generalforsamling i Lov fejrer "Virago MC Club Danmark" sit 20 års jubilæum.

Det 13. internationale træf afholdes i Holland.

2011

Lokalklubben "Virago MC Club Sydjylland" afholder det 14. internationale træf i Jels, Sønderjylland, godt hjulpet af frivillige fra hele "Virago MC Club Danmark".

2012

Det 15. internationale træf afholdes i Sverige.

2013

Det 16. internationale træf afholdes i Finland.

2014

Det 17. internationale træf afholdes i Tyskland.

2015

Det 18. internationale træf afholdes i England.

"Virago MC Club Danmark" fejrer sin 25 års fødselsdag.

gixmo.dk
Valid XHTML 1.0 Valid CSS!